Passion for mad, bagværk og hygge i køkkenet

Medaljer med hindbær og vaniljecreme

medaljer med hindbær og vaniljecreme, medaljer, flødeskumskage, kag med vaniljecreme, medalje med vaniljecreme, hindbær, madblog

 

I dag har været en rigtig god søndag på mange måder. Først og fremmest har vejret været rigtig lækkert og forårsagtigt (men stadig alt for koldt). For det andet fik vi gæster til eftermiddagskaffe, og derfor skulle vi naturligvis have noget lækkert at spise. Det blev til dejlige medaljer med hindbær og vaniljecreme, hvilket jo er den tredje årsag til at dagen i dag blev super god.

 

Ingredienser (12 stk.)
Mørdej
300 g hvedemel
100 g flormelis
150 g smør
1 æg

Vaniljecreme
2,5 dl letmælk
1 halv vaniljestang
35 g sukker
25 g majsstivelse
1 æg

Hindbærflødeskum
5 dl piskefløde
6 spsk hindbærsyltetøj
1 spsk flormelis

Pynt
150 g flormelis
Kogende vand
Friske hindbær
Rød skovsyre

 

Fremgangsmåde

  1. Mørdej: Smuldr smørret ud i hvedemel og flormelis. Tilsæt ægget, og ælt det til en ensartet dej. Hvis dejen ikke vil samle sig, så tilsæt en smule koldt vand.
  2. Rul mørdejen tyndt ud, og stik 24 cirkler ud (ca. 7 cm i diameter). Dejcirklerne bages ved 200 grader indtil de er gyldne. Det tager ca. 8 minutter. Afkøl bundene på en bagerist.
  3. Vaniljecreme: Start med at koge 2 dl af mælken op i en gryde. Flæk vaniljestangen, og skrab vaniljekornene ud. Kom den tomme vaniljestang op i den varme mælk. Vaniljekornene blandes med sukkeret, så de bliver godt delt. Vaniljesukkeret piskes godt sammen med det sidste mælk, æg og majsstivelse.
  4. Når mælken i gryden koger tilsættes vanilje-æggeblandingen i gryden, og der røres godt rundt indtil cremen tykner. Stil vaniljecremen på køl i minimum 2 timer.
  5. Hindbærflødeskum: Pisk fløden stiv og tilsæt hindbærmarmelade samt flormelis. Kom hindbærflødeskummet op i en sprøjtepose med en stjernetyl.
  6. Glasur: Lav glasur af flormelis og kogende vand. Fordel glasuren i cirkler på halvdelen af bundene.
  7. Opbygning af medaljerne: Sprøjt hindbærflødeskummet rundt i en krans på de 12 bunde, som ikke er pyntet med glasur, således at der er et tomt hul i midten. Fyld hullet ud med vaniljecreme.
  8. Kom en bund med glasur på toppen af hindbærflødeskummet. Lav en lille “dut” af hindbærflødeskum på toppen, og pynt med et friskt hindbær og rød skovsyre.
  9. Opbevar medaljerne med hindbær og vaniljecreme på køl indtil servering.

 

medaljer med hindbær og vaniljecreme, medaljer, flødeskumskage, kag med vaniljecreme, medalje med vaniljecreme, hindbær, madblog

medaljer med hindbær og vaniljecreme, medaljer, flødeskumskage, kag med vaniljecreme, medalje med vaniljecreme, hindbær, madblog

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *