7. december: Vaniljefudge

fugde, vaniljefudge, jul, julegodter, madblog, juleslik, karamel, hjemmelavet fudge, hjemmelavet slik, konfekt

I dag er det den 7. december, og derfor skal den syvende “låge” i vores lille opskriftsjulekalender åbnes. Bag dagens låge gemmer sig en rigtig nem opskrift på lækre vaniljefudge. Hvis du har lyst kan du snildt tilsætte nødder og andre lækre sager i fudgen.

Ingredienser (ca. 25 stk.)
1 dåse kondenseret mælk (397 g)
140 g rørsukker
80 g smør
Kornene fra 1 vaniljestang
1/2 tsk groft salt

Fremgangsmåde

  1. Bland alle ingredienser i en tykbundet gryde.
  2. Varm massen op indtil sukkeret er helt smeltet ved middel varme.
  3. Skru ned for varmen, og lad massen koge indtil den har en temperatur på 114 grader (ca. 10 minutter). Hvis du ikke har et sukkertermometer kan du forsøge at komme lidt fudgemasse ned i et glas koldt vand – hvis massen stivner, er den tilberedt nok.
  4. Hæld fudgemassen op i en skål, og pisk den godt igennem med et piskeris i 3-4 minutter.
  5. Hæld massen op i en form beklædt med bagepapir, og lad fudgen køle helt af ved stuetemperatur.
  6. Skær vaniljefudgen ud i passende stykker.
  7. Opbevares på køl i en lufttæt beholder.

Glædelig 7. december!

fugde, vaniljefudge, jul, julegodter, madblog, juleslik, karamel, hjemmelavet fudge, hjemmelavet slik, konfekt

Print Friendly

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *