Rød risotto

rød risotto, risotto med kylling, italiensk mad, aftensmad

Risotto er et hit herhjemme, og en rød risotto er ingen undtagelse. Risotto er nemlig rigtig nemt at lave, det smager godt, og så ligger det rigtig godt i maven. Risotto er lidt en ‘tøm-køleskabs’-ret, for man kan egentlig tilsætte det man har lyst til. Vi havde en ret rød pesto stående i køleskabet fra weekendens tapas, og derfor blev det til en lækker rød risotto. Hvis du ikke ligger inde med rød pesto kan den også sagtens undlades eller erstattes med en anden slags pesto.

I denne røde risotto har jeg tilsat lidt stegte kyllingestrimler, men det kunne ligesåvel have været friske cherrytomater skåret i kvarte.

Ingredienser
3 dl risottoris
1 løg
2 fed hvidløg
1,5 dl tør hvidvin
8 dl grønssagsbouillon
1 dl rød pesto (lavet på soltørrede tomater)
50 g friskrevet parmasanost
2 kyllingebryster
Salt
Peber
Olie

Fremgangsmåde

  1. Skær kyllingen i strimler, og gennemsteg den på i en varm sauterpande i lidt olie. Krydr med salt og peber. Tag kyllingen fra.
  2. Fintsnit løg og hvidløg, og svits dem møre i sauterpanden. Tilsæt risene, og lad dem svitse lidt med.
  3. Tilsæt hvidvin, og lad den koge lidt ind. Tilsæt grøntsagsbouillonen lidt efter lidt, indtil risene er helt møre.
  4. Tilsæt rød pesto, parmasanost og kyllingestrimler, og krydr med salt og peber. Rør det hele godt sammen.
  5. Lad risottoen sætte sig i et par minutter. Og servér derefter straks.
Print Friendly

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *