Risotto med jomfruhummerhaler

jomfruhummerhaler, jomfruhummer, risotto med jomfruhummerhaler, risotto, risotto med citron

I onsdags modtog vi en kasse med lækkerier fra Skagen frisk. I kassen var bl.a. jomfruhummerhaler, som vi nærmest ikke kunne vente med at bruge. Fordi jomfruhummerhalerne er så lækre, var det ikke en svær beslutning, at bruge dem til en risotto med jomfruhummerhaler. Retten har fået et friskt strejf fra citronen og smager virkelig fantastisk!

Ingredienser (3-4 personer)
4 dl risottoris (evt. arborioris)
1 lille finthakkede løg
4 fed finthakket hvidløg
2 spsk olivenolie
1 dl tør hvidvin
1 l grøntsagsbouillon
50 g smør
75 g friskrevet parmesan
1 citron
Salt
Peber

400 g jomfruhummerhaler
75 g smør
8 fed fintgakket hvidløg
1 dl hakket frisk persille
Revet parmesan

Fremgangsmåde

  1. Varm olivenolie op i en sauterpande, og svits finthakket løg og hvidløg heri i et par minutter indtil de bliver klare. Tilsæt risottoris, og lad dem svitse med i 5 minutter.
  2. Tilsæt hvidvin, og rør rundt indtil risene har optaget væsken.
  3. Tilsæt nu grøntsagsbouillon lidt ad gangen, så risene hele tiden når at optage væsken inden ny bouillon tilsættes. Lad risene koge i ca. 20 minutter, eller indtil risene kun har meget lidt bid i sig.
  4. Rør revet parmesan, smør, skal og saft fra i citronen ned i risottoen, og smag til med salt og peber.
  5. Imens risottorisene koger, renses jomfruhummerhalerne ved at fjerne skal og tarmstreng. Når risottoen er næsten færdig, steges jomfruhummerhalerne på en varm pande i smør og hvidløg. Krydr med lidt salt og peber.
  6. Når den færdige risotto skal serveres, pyntes den med de stegte jomfruhummerhaler, hakket frisk persille og lidt revet parmesan.

jomfruhummerhaler, jomfruhummer, risotto med jomfruhummerhaler, risotto, risotto med citron

Dette indlæg er sponsoreret af Skagen frisk. Opskrifter, meninger og billeder er vores egne.

Print Friendly

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *