Pirogger med oksekød

DSC_0056

Skal der en ekstra ting i madpakken? Så er de her pirogger med oksekød bare super gode!

Ingredienser (30 stk.)
25 g gær
3 dl lunkent vand
1,5 tsk salt
1 tsk sukker
3 spsk olie
150 g rugmel
400 g hvedemel

Fyld
350 g hakket oksekød
1 løg
2 bøftomater
4 fed hvidløg
1 tsk cayennepeber
1 spsk tørret oregano
Salt
Peber
2 kugler frisk mozzarella

1 æg til pensling

Fremgangsmåde

  1. Opløs gøren i det lunkne vand. Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt dejen godt sammen. Stil dejen til hævning et lunt sted i 1 time.
  2. Mens dejen hæver laves fyldet. Start med at hakke løg, og brune dem af i en gryde. Tilsæt hakket oksekød, og lad også det brune af. Bøftomaterne hakkes i grove stykker, og kommes ned i gryden. Tilsæt nu finthakket hvidløg, cayennepeber og tørret oregano. Lad det hele simre i 10 minutter, og smag til med salt og peber.
    Når oksekødet er kølet en smule af, hakkes den friske mozzarella i tern, og blandes med kødet.
  3. Når dejen er hævet færdig, rulles den ud i 1/2 cm tykkelse. Pres nu cirkler ud af dejen på en diameter på 10 cm.
  4. Læg en spiseskefuld fyld i midten af cirklen, og fold cirklen sammen. Pres først kanterne sammen med fingrene, så der bliver lukket hele vejen rundt, og pres derefter kanten med en gaffel, så der kommer et fint mønster, og kanten bliver lukket ekstra godt.
  5. Stil piroggerne til efterhævning i 20 minutter.
  6. Pensl piroggerne med æg, og bag dem i ovnen ved 200 grader (varmluft) i ca. 10 minutter – eller indtil de er gyldne.

God bagelyst!

DSC_0062

Print Friendly

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *