Müslibarer med peanutbutter

Muslibarer, muslibarer med chokolade, peanutbutter, bodylab

Jeg har været så heldig at modtage en lækker pakke med alverdens godter fra Bodylabs serie Superfoods med bl.a. peanutbutter, kokosolie og affedtet mandelmel. Nogle af produkterne skulle selvfølgelig bruges med det samme – og det blev derfor til disse super lækre müslibarer med bl.a. peanutbutter, hasselnødder og mørk chokolade.

Ingredienser (10 stk.)

75 g Bodylap koldpresset kokosolie
50 g Bodylap Øko peanut butter (crunchy)
30 g Bodylap Øko kokossukker*
100 g finvalset havregryn
50 g grofthakkede hasselnødder
50 g solsikkekerner
40 g græskarkerner
20 g hørfrø
50 g kokosmel
1 æg
50 g smeltet mørk chokolade

*Kokossukkeret kan godt udskiftes med almindeligt sukker, men kokossukker har den fordel, at det påvirker blodsukkeret i mindre grad end almindeligt hvidt sukker.

Fremgangsmåde

  1. Kom kokosolie, peanut butter og kokossukker op i en gryde, og lad det hele smelte sammen.
  2. Kom havregryn, hasselnødder, solsikkekerner, græskarkerner, hørfrø, kokosmel og et æg op i en skål. Tilsæt blandingen kokosolie-peanutbutter blandingen, når det er smeltet. Ælt det hele godt sammen.
  3. Fordel blandingen i en form på 20×15 cm (foret med bagepapir). Pres blandingen godt sammen, så den ikke smuldrer, når den skal skæres ud.
  4. Bages ved 200 grader i 12 minutter, eller indtil de er gyldne. Lad dem herefter køle helt af.
  5. Skær müslibarerne ud i en passende størrelse, og pynt herefter med den smeltede chokolade.

Muslibarer, muslibarer med chokolade, peanutbutter, bodylab

Bodylab, lækre varer

Dette indlæg er sponsoreret af Bodylab. Opskrifter, meninger og billeder er mine egne.
Indlægget indeholder desuden affiliatelinks.

Print Friendly

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *