Krabbekløer

Vi har været rigtig heldige at få fat i nogle super lækre krabbekløer fra Skagen frisk, så derfor stod det på hyggespisning i går aftes. Vi valgte en helt simpel løsning, hvor krabbekløerne blot blev kogt og serveret med lækkert brød og forskellige dips. Mums! Det var lækkert!

Krabbeklør, krabbekløer

Ingredienser (4 personer)
1,8 kg – 2 kg krabbekløer
4 spsk fint salt
1 spsk sukker
5,5 l vand

Fremgangsmåde

  1. Kom kløerne i koldt vand, og rens dem med en skuresvamp. Sørg for at komme godt ind i leddene.
  2. Kom vand, salt og sukker i en suppegryde, og bring vandet i kog. Sukkeret tilsættes for at krabbekødet nemmere slipper skallen.
  3. Når vandet koger kommes krabbekløerne i. Låget lægges på igen. Lad dem koge i 10-15 minutter afhængig af størrelsen. Vi kogte vores i 12 minutter.
  4. Tag gryden af varmen, og lad krabbekløerne trække i det varme vand i samme antal minutter, som de kogte. Det vil sige, at vores stod og trak i 12 minutter.
  5. Hæld vandet fra, og stil krabbekløerne på køl. Lad dem gerne stå i 24 timer inden de spises, da kødet sætter sig bedre, men de kan også sagtens spises efter 2 timer.

For at åbne krabbekløerne kan man med fordel bruge bagsiden af en spiseske til at banke på skallen.

Krabbeklør, krabbekløer, hvidløgsmayo, dildmayonnaise, chilimayo

Krabbekløerne smager rigtig godt sammen med noget lækkert, hjemmebagt flute og forskellige slags dips. Vi lavede tre forskellige slags: dildmayonnaise, hvidløgsmayo og chilimayo.

Dette indlæg er sponsoreret af Skagen frisk. Opskrifter, meninger og billeder er mine egne.

Print Friendly

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *