Kanelsnegle

kanelsnegle, snegle, kage, kanel, kanelboller

Kanelsnegle er altid et sikkert hit. Især hvis de har masser af kanelsnask i. Her får du vores bedste opskrift på kanelsnegle.

Herhjemme er vi ikke fan af kardemomme, så det har vi aldrig i vores kanelsnegle, når vi laver dem. Men hvis du har lyst, kan du eventuelt tilsætte 1/2 tsk stødt kardemomme.

Ingredienser (16 stk.)
Dej:
50 g gær
2 dl mælk
2 æg
200 g margarine eller smør
ca. 650 g hvedemel
50 g sukker
1 tsk fint salt
evt. 1/2 tsk kardemomme

Fyld:
200 g blød margarine eller smør
100 g sukker
225 g brun farin
3 spsk kanel

Pynt:
Glasur af flormelis og vand

Fremgangsmåde

  1. Dej: Smelt margarinen, og lad den køle lidt af.
  2. Rør gæren ud i mælken, og tilsæt æg, sukker, salt og den afkølede smeltede margarine.
  3. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen inden dejen har en let fedtet konsistens. Den må ikke være for blød, men heller ikke for tør.
  4. Stil dejen til hævning i 1 time.
  5. Fyld: Mens dejen hæver laves fyldet. Rør alle fire ingredienser godt sammen, og stil til side.
  6. Når dejen er hævet rulles den ud til en rektangel, som er ca. 25 cm i bredden, og 0,5 cm i tykkelsen. Lav den så lang som muligt.
  7. Smør fyldet ud på den udrullede dej, og rul dejen sammen til en pølse.
  8. Skær pølsen ud i 16 kanelsnegle, og fordel dem på en bageplade. Tryk dem lidt flade.
  9. Lad sneglene hæve i 30 minutter.
  10. Bag sneglene i 8-10 minutter ved 200 grader (varmluft).
  11. Pynt de afkølede kanelsnegle med glasur.

kanelsnegle, snegle, kage, kanel, kanelboller

Print Friendly

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *