18. december: Juleboller med æble og kanel

juleboller med æbler og kanel, juleboller, æbleboller, boller, madblog, kanelboller

Nybagte boller er altid lækkert, og især her i den kolde tid. Vi har forsøgt os med disse juleboller med æbler og kanel – og det er bestemt ikke sidste gang, at vi laver dem. De er perfekte som en lille eftermiddagssnack og til at tilfredsstille den søde tand.

Ingredienser
25 g gær
2,5 dl vand
15 g sukker
1 tsk fint salt
65 g olie
1 æble
1 æg
2 tsk kanel
50 g havregryn
50 g mandler

Pynt:
1 æg
Kanelsukker

Fremgangsmåde

  1. Rør gæren ud i vandet.
  2. Tilsæt sukker, salt, olie, kanel, havregryn og æg.
  3. Riv æble og hak mandler, og tilsæt begge dele.
  4. Tilsæt melet langsomt. Vær opmærksom på, at der ikke kommer for meget mel i, da bollerne så vil blive tørre.
  5. Dejen stilles til hævning et lunt sted i 1 time, eller indtil dejen er hævet til dobbelt størrelse.
  6. Dejen formes til boller på ca. 80 g pr. stk.
  7. Bollerne stilles til efterhævning i 30 minutter.
  8. Det sidste æg piskes let, og de efterhævede boller pensles forsigtig med ægget (Tryk ikke for hårdt, da bollerne så vil falde sammen). Drys med kanelsukker.
  9. Bages ved 200 grader varmluft i 8-10 minutter, eller ind til de er gyldne og lyder hule, når der bankes på dem.
Print Friendly, PDF & Email
(Visited 3 times, 1 visits today)

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *