Italienske kødboller med tomatsauce

I aften består menuen af en rigtig Lady og Vagabonden ret, nemlig italienske kødboller med tomatsovs og spaghetti.

kødboller, lady og vagabonden, tomatsovs, tomatsauce

Ingredienser
Kødboller:
500 g hakket oksekød
1 dl mælk
1 dl rasp
1 æg
1 fed hvidløg
25 g revet parmesanost
1 spsk tørret oregano
Salt, peber

Tomatsovs:
1 rødløg
1 ds hakkede tomater
140 g koncentreret tomatpure
120 g soltørrede tomater i olie (ca. 2 spsk af olien skal også bruges)
2 dl frisk basilikum
5 fed hvidløg
2 dl vand
Salt, peber
Olie

Tilbehør: spaghetti

Fremgangsmåde

Kødboller

  1. Rasp og mælk kommes i en skål, og det står og suger til det bliver en grød.
  2. De resterende ingredienser kommes i, og det hele røres grundigt sammen.
  3. Farsen skal stå og trække i minimum 30 minutter inden den trilles til kugler og steges på en varm pande.

Tomatsovs

  1. Rødløget hakkes fint, og svitses i en gryde i lidt olie.
  2. Soltørrede tomater samt olie herfra blendes sammen med frisk basilikum og hvidløg, og kommes ned til olien sammen med vand.
  3. Tomatsovsen smages til med salt og peber.
  4. Herefter vendes kødbollerne i, og retten er klar til servering sammen med spaghettien.

Enjoy!

kødboller, lady og vagabonden, tomatsovs, tomatsauce

kødboller, lady og vagabonden, tomatsovs, tomatsauce

Print Friendly

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *