Grovbirkes

Grovbirkes, birkes , smørbirkes

Når der skal lidt lækkert brød på morgenbordet er disse grovbirkes fantastiske.

Ingredienser (18-24 stk.)
50 g gær
2 dl koldt vand
2 kolde æg
25 g sukker
1 tsk salt
25 g koldt margarine i mindre stykker.
50 g solsikkekerner
50 g hørfrø
100 g rugmel
425 g hvedemel

300 g margarine til indrulning
2 spsk solsikkekerner til drys
2 spsk hørfrø til drys
1 spsk blå birkes til drys
Vand til pensling

Fremgangsmåde

  1. Rør gæren ud i det kolde vand (vandet skal være koldt, da gæren først må reagere, når margarinen er blevet indrullet).
  2. Tilsæt æg, sukker, salt og margarine. Bland det sammen.
  3. Tilsæt solsikkekerner, hørfrø, rugmel og hvedemel, og ælt dejen godt sammen.
  4. Drys lidt hvedemel på bordet, og rul nu dejen ud til en rektangel, der har en bredde på 30 cm og en tykkelse på 5 mm.
  5. Margarinen skal nu rulles ind i dejen. Skær margarinen i tynde skiver (brug evt. en ostehøvl), og læg margarinen på den midterste tredjedel af dejen. Fold siderne ind over margarinen, så det danner en form for bog.
  6. Drej dejen 90 grader, så ‘ryggen’ af bogen ligger ind mod dig selv. Rul nu dejen ud, så den har en tykkelse af af 5 mm igen. Fold dejen ind over hinanden igen, og rul igen dejen ud så den har en tykkelse af 5 mm. Foretag denne proces 3 gange, så du til sidst har 27 lag margarine.
  7. Når du har lavet den sidste foldning af dejen, rulles dejen ud i en bredde af 20 cm. Dejen skal have en tykkelse af 3-4 mm.
  8. Pensl med lidt vand, så dejen bedre hænger sammen. Fold så en tredjedel af dejen ind over den midterste trejdedel, og pensl igen med vand. Fold nu den sidste tredjedel (der hvor dejen ikke ligger dobbelt) ind over de to andre lag.
  9. Skær nu stykker af i 4-5 cm bredde, og læg folden nedad.
  10. Pensl med vand på oversiden, og dyp hver grovbirkes i en blanding af solsikkekerner, hørfrø og blå birkes.
  11. Stil nu grovbirkesene til hævning i 45-60 minutter, eller indtil de er hævet til dobbelt størrelse.
  12. Bages ved 200 grader (varmluft) i 9-11 minutter, indtil de er gyldne.

God bagelyst!

Print Friendly

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *