Fastelavnsboller

Fastelavn, fastelavnsboller, gammeldags fastelavnsboller

 

Nu er det jo snart fastelavn – og så skal der selvfølgelig laves fastelavnsboller. Min yndlingsfastelavns boller er de her gammeldags fastelavnsboller fyldt med den skønneste marcipanremonce. I den her er der rigeligt med marcipanremonce i, så hvis du ikke vil have dem for fyldte, bør du skærer lidt ned på mængden af fyld.

Ingredienser (16 stk.)
200 g smør
1,5 dl lunkent vand
25 g gær
1 æg
25 g sukker
1/2 tsk fint salt
600 g hvedemel

Fyld
150 g smør
150 g sukker
150 g marcipan

Fremgangsmåde

  1. Smelt smør og lad det afkøle lidt.
  2. Rør gæren ud i vandet, og tilsæt æg, sukker, salt og det afkølede smør. Tilsæt melet lidt ad gangen. Ælt dejen godt sammen. Dejen skal føles en smule fedtet. Stil nu dejen til hævning i 1 time et lunt sted.
  3. Mens dejen hæver laves marcipanremoncen ved at ælte smør, sukker og marcipan sammen.
  4. Rul dejen ud til en kvadrat på ca. 40×40 cm. Del dejen ind i 16 kvadrater (lav 3 snit på hver del, som vist herunder).
  5. Fastelavn, fastelavnsboller, gammeldags fastelavnsbollerFordel marcipanremoncen på de 16 kvadrater.
  6. Fastelavn, fastelavnsboller, gammeldags fastelavnsbollerLuk fastelavnsbollen ved at klemme hjørnerne sammen, og stil bollerne med lukningen nedad på en bageplade. Stil fastelavnsbollerne til efterhævning i 30 minutter.Fastelavn, fastelavnsboller, gammeldags fastelavnsbollerFastelavn, fastelavnsboller, gammeldags fastelavnsboller
  7. Fastelavnsboller bages i 8-10 minutter eller indtil de er gyldne ved 180 grader (varmluft). Når de er færdige stilles de til afkølning på en rist.
  8. Når de er afkølede kan de eventuelt pyntes med glasur.

God bagelyst!

Fastelavn, fastelavnsboller, gammeldags fastelavnsboller

Print Friendly

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *