Chili con carne

Når aftensmaden skal være hyggelig, nem og lækker, så er denne chili con carne et godt valg.

DSC_0176

Ingredienser (4 personer)
500 g hakket oksekød
1 ds røde kidneybønner
2 ds hakkede tomater
1 ds majs (lille)
1/2 dl vand
1 dl mørk øl
1 løg
4 fed hvidløg
1 chili (hvis du vil have den stærk)
1 spsk hvidløgssalt
2 tsk cayennepeber
4 tsk chilipulver
2 tsk spidskommen
2 tsk brun farin
2 spsk hvedemel
Olie
Salt
Peber

Tilbehør: Tortillachips, creme fraiche

Fremgangsmåde

  1. Hak løg og hvidløg. Varm en pande op med olie, og svits løg og hvidløg heri. Tilsæt oksekødet, og brun det af.
  2. Tilsæt hakkede tomater, kidneybønner og vand.
  3. Finthak chili, og tilsæt den.
    TIP: Hvis du har for mange friske chilier, så kan de med fordel kommes i fryseren, og tages op når de skal bruges. Så kan de let rives, mens de er frosne, og du får ingen store stykker chili i din mad.
  4. Lav en krydderiblanding af: hvidløgssalt, cayennepeber, chilipulver, spidskommen, brun farin, mel, salt og peber. Tilsæt krydderiblandingen til retten, og rør godt rundt.
  5. Tilsæt øl og majs, og lad retten simre godt igennem.
  6. Smag til med salt og peber, og eventuelt mere chili, hvis den skal “være god i ørene”.
  7. Servér gerne med creme fraiche og tortillachips.

Enjoy!

DSC_0180

Print Friendly

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *