Blomkålssalat med basilikumsvinaigrette

blomkålssalat med basilikumsvinaigrette, blomkålssalat, blomkål, salat, rå blomkål

Supermarkederne er fyldt med en masse forskellige kåltyper. Jeg er stor fan af blomkål – især i rå form, så den er sprød og lækker. I dag lavede jeg derfor denne smukke, rå blomkålssalat med basilikumsvinaigrette. Salaten er rigtig nem at lave, og jeg synes, at basilikumsvinaigretten tilføre blomkålen en masse skøn smag. Blomkålssalaten passer til de fleste kødretter, men vi fik den til en skøn mørbradroulade.

Ingredienser
1 blomkål
1 lille rødløg
1 forårsløg
1 håndfuld frisk basilikum
2 spsk hvidvinseddike
2 spsk olivenolie
1 tsk akaciehonning

1 håndfuld valnødder

Fremgangsmåde

  1. Skyl blomkålen grundigt, og pluk det i små buketter. Fordel buketterne på et fad.
  2. Skær rødløg og forårsløg i tynde skiver, og drys over.
  3. Blend basilikum, hvidvinseddike, olivenolie og akaciehonning, og hæld vinaigretten ud over blomkålen.
  4. Hak valnødder groft, og drys dem over.

 

Print Friendly

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *