Bagels med soltørrede tomater og ost

Fryseren er igen begyndt at mangle lidt lækkert, der er nemt at tage op til madpakken. Af den grund valgte jeg at bage bagels – jeg har ikke prøvet det før, men det var faktisk ret nemt, og ikke engang kogningen af dem drillede.

Jeg valgte at bage nogle med soltørrede tomater, som blev drysset med lidt revet mozzarella, da jeg tænkte, at de sikkert ville være lækre til madpakken.

Lækre grove bagels med soltørrede tomater og revet mozzarella

Ingredienser (12 stk)
50 g gær
4 dl lunkent vand
1 tsk salt
30 g sukker
300 g fuldkornshvedemel
400 g hvedemel
5 halve soltørrede tomater
1 æg
Revet mozzarella

Fremgangsmåde

  1. Start med at opløse gæren i det lunkne vand. Tilsæt herefter salt og sukker.
  2. Hak de soltørrede tomater i små stykker, og kom dem ned i skålen med de øvrige ingredienser.
  3. Tilsæt først fuldkornshvedemelet, og derefter hvedemelet mens der æltes.
  4. Dejen skal være lidt klistret, men ikke for meget. Dejen stilles til hævning et lunt sted i ca. 30 minutter.
  5. Dejen deles i 12 stykker, som trilles til kugler. Der laves herefter et forholdsvist stort hul i midten af hver enkel bolle.
  6. Bagelsne stilles nu til hævning på et meldrysset bord, bageplade eller hvad man nu lige har i ca. 30 minutter.
  7. Når de er færdighævet skal de koges i godt med vand i ca. 4 minutter (de vendes efter 2 minutter). Det er vigtigt, at vandet ikke buldrerkoger.
  8. Når alle bagels er kogt pensles de med æg og drysses med revet ost, og bages derefter i ovnen i ca. 20 minutter ved 190 grader (varmluft).

Lækre grove bagels med soltørrede tomater og revet mozzarella

Enjoy!

TIP: tilsæt evt. 75 g revet ost i dejen – det er super lækkert!

 

Print Friendly

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *