14. december: Andesalat med bagte beder

andesalat, andesalat med bagte beder, bagte rødbeder, salat, julesalat, madblog, kunstenatlavemad, kunsten at lave mad, andebryst, andesteg, juleand

Man kan ikke sige december uden at sige and. Og vi elsker begge at spise and. Men nogle gange kan den traditionelle andesteg med kartofler og brun sovs godt blive en smule tung i det. Af den grund har vi forsøgt at bruge et lækkert andebryst i en anden sammenhæng, nemlig i en lækker andesalat med bagte beder og pære.

Ingredienser
300 g andebryst
3 bolchebeder eller rødbeder
1 tsk honning
1 spsk balsamicoeddike
2 spsk olie
1 pære
50 g babyspinat
25 g valnødder
Salt
Peber

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Skræl bolche-/rødbederne, og skær dem i mindre stykker. Kom dem op i en frysepose sammen med honning, balsamicoeddike og olie. Ryst posen godt, og fordel bederne i et ildfast fad. Tilbered dem i ovnen i ca. 30 minutter.
  3. Rids skindet på andebrystet, og læg andebrystet med skindsiden ned af på en kold pande. Skru panden op på høj varme og steg andebrystet i ca. 3 minutter, indtil fedtet begynder at smelte. Skru varmen ned på middel, og steg andebrystet med skindsiden nedad i yderligere 9-10 minutter. Vend nu andebrystet med kødsiden nedad, og steg det i ca. 8 minutter (hvis du ønsker det rosa, længere hvis det skal være gennemstegt). Lad andebrystet trække i 5 minutter inden du skærer det i tynde skiver.
  4. Skyl babyspinat, skær pæren i tynde skiver og hak valnødderne groft.
  5. Bland babyspinat, bagte beder, pære og andebryst sammen og drys til sidst med de hakkede valnødder.

andesalat, andesalat med bagte beder, bagte rødbeder, salat, julesalat, madblog, kunstenatlavemad, kunsten at lave mad, andebryst, andesteg, juleand

Opskriften er lavet i samarbejde med Meny Rønde. Ovenstående opskrift, tekst og billeder tilhører derfor Meny Rønde v/René Sønderby Povlsen og er omfattet af reglerne om ophavsret og må dermed alene anvendes privat og må ikke videreformidles.

Print Friendly, PDF & Email
(Visited 1 times, 1 visits today)

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *